søndag den 28. april 2013

Er tiderne stadig til 3F, eller tager de udenlandske firmaer over?

Min mandag starter med jeg får et opkald fra en af vores samarbejdspartnere, han vil gerne have os til at mure et par huse for ham.
Det er vi selvfølgelig meget interreseret i, vi begynder straks at tale priser og der bliver det da en rigtig mandag. Det skal sige vi ikke normalt arbejder for typehusfirmaer med skalmuring.

Han siger han vil betale 6,5 kr pr/sten + moms, jeg bliver dybt chokeret og tror først han joker mig.
det skal siges de 6,5 kr indholder:

- Stillads op til 6 m
- Sokkelpuds
- Sålbænke
- Opmuring af alle sten
- Sokkelpap
- Bortkørsel af eget affald
- Skurvogn til eget brug.
- Kørsel over alt i Danmark er også inkluderet

Da vi er medlem af dansk byggeri, starter bøvlet her.
Hvis vi skal overholde overenskomsten skal vi jo afregne vores ansatte efter 3F priskurrant.
Her ved vi at vores svende plejer at få:

- 4-4,2 kr pr/sten indholdende. sokkelpuds, sålbænke, rykke stillads.
- Betalt kørsel den ene vej (i gennemsnit 1 time pr. dag)
- sociale omkostninger (feriepenge,pension, sygdom og forsikringer o.s.v) vi sætter dette til 30%

Hvis vi siger en svend i gennemsnit murer 450 sten pr dag lyder regnestykker sådan her:

450 sten a 4,00 kr                          = 1800 kr (de 450 er et gennemsnit over et helt hus, inkl.sokkelpuds)
Kørsel 1 x 165 kr                            =   165 kr
Sociale omkostninger                     =   589 kr
Kørsel(diesel+bil) 3,5 kr pr/km      =   300 kr (har divideret med 2 da vi plejer at være 2 murer pr/hus)
Samlet                                            =   2854 kr

Sten kostpris  2854 / 450    = 6,34 kr pr/sten

Dertil kommer så:

- Stillads
- Blandemaskine
- Værktøj
- Firmaets fortjeneste

Min konklusion er at de firmaer der siger ja til sådanne opgaver, enten har nogle utrolige dygtige murere, eller ikke tjener nogen som helst penge.
Der er måske en grund til der kommer flere og flere udenlandske murere til Danmark.
For det er jo som sagt frivilligt om man siger ja til at mure for et hus for ettypehusfirma.
Det kan man jo helt selv bestemme, men det er jo desværre ikke op til en selv om man vil følge 3F´s overenskomst.
På sigt bliver det her et problem, og alle de Murerfirmaer der gerne vil følge reglerne, bliver helt sikkert overhalet indenom af udenlandske firmaer der stadig har mulighed for at tjene penge på disse priser.
Da de ikke følger 3F´s overenskomst.
De eneste der tjener penge på en sådan aftale er 3F´s medlemmer, men når der ikke er flere firmaer tilbage, må de/vi jo lære at tale tysk.

Mit svar til vores samarbejdspartner blev et nej.
Men det satte da nogle tanker i gang angående dette.  dilemma...

Glæder mig til at høre jeres kommentarer!




tirsdag den 23. april 2013

Vend facadebats rigtigt

Husk at vende jeres facadebats rigtig.

Var netop ud og kigge på er facadepuds projekt hvor de havde vendt næsten alle bats'ene forkert.

De skal vende med de brune mærker ind af.

Det står som regel på de labels der er påsat på isolering pakkerne.

Derudover burde man efter min mening ikke bruge de slag-dyvel der der er vist på dette billede, da de kan give en grim facade efter et par år, grundet at der er en kuldebro. I stedet skal bruge de dyvler hvor man eftermonterer en isolering runddel hen over dyvelerne.

Hjemmelavet værktøj

Såfremt der er nogle der har nogle gode ideer, eller selv har lavet noget innovativt værktøj som gør deres hverdag nemmere vil jeg gerne høre mere om det.

Dette gælder inden for hele murerfaget.

Har selv lavet et par ting som jeg vil skrive om de næste par gange.

søndag den 14. april 2013

torsdag den 4. april 2013

Murer - Undgå asbest



Mange murere ved ikke at de i deres daglige arbejde udsættes for asbest, de fleste mestrere kender sikkert heller ikke faren ved Asbest, og hvor man finder det, og hvis de går oplyser de bestemt ikke nok om faren ved det.
Det er noget vi skal have mere fokus på i Murerfaget.

Her er et par eksempler hvor der er risiko for at møde Asbest:


        Er fliserne sat op før 1979
Hvis ja, og der er brugt fliseklæb er der stor sandsynlighed for der kan være andvendt asbest i fliseklæberen, kontakt sikkerhedsorganisationen.
 
Er der terazzo lign gulve?
Mange af disse gulve indeholder asbest, kontakt sikkerhedsorganisationen
 
Er der eternit sålbænke?
Hvis ja og der er før 1985, kan disse indeholde asbest

Hvis du/i er i tvivl om taget indeholder asbest skal det betragtes som indeholdende asbest, og herefter meldes til sikkerhedsorganisationen

Hvad er Asbest?


Hvad er Asbest

Asbest er en gruppe af naturligt forekommende mineraler, der kan spaltes i fibre.
Ved arbejde med asbest og asbestholdigt materiale kan der opstå støv. Støvet indeholder fibre i form af meget tynde nåle. På grund af asbestens struktur kan fibrene spaltes på langs og blive meget tyndere end 3 mikrometer (1 mikrometer er 1/1000 millimeter). Når diameteren er under 3 mikrometer, kan fibrene trænge helt ud i de allermindste forgreninger i lungerne. Fibrene bliver “respirable”. Dette støv er så fint, at det ikke kan ses med det blotte øje.

Indånding af asbestfibre kan give anledning til følgende sygdomme:
  • Asbestose, som er en kronisk lungesygdom. Symptomerne er åndenød, som forværres ved anstrengelser. Sygdommen kan forværres, selv om udsættelsen for asbestfibre stoppes. Sygdommen viser sig typisk 10-20 år efter udsættelsen for asbest.
  • Lungekræft, som typisk optræder 10-30 år efter udsættelse for asbest.
  • Lungehindekræft, som typisk opstår 15-50 år efter udsættelse for asbest.
  • Fortykkelse af lungehinden(pleura plaqes). Sådanne fortykkelser kan også opstå af anden årsag og giver oftest ingen symptomer.
I sjældnere tilfælde kan der opstå kræftsygdomme i mave og tarm, hvis man har været udsat for asbest.

Asbest og tobaksrygning forstærker hinandens virkninger kraftigt og øger risikoen for lungekræft.

Hvor finder møder man asbest

Da asbest ikke kan brænde og tåler temperaturer op til 900 °C, har det været brugt til armering, isolering og brandsikring, og det har været brugt i en lang række bygningsmaterialer op til midten af 1980’erne. Asbest kan findes i beklædningsplader til vægge, lofter og tage, i gulvbelægninger og i særlige pro-dukter som asbestholdige ventilationskanaler, asbestcementholdige rør til vand-forsyning, fugemasser og pudsmaterialer.

Asbest har været brugt til isolering af rør, beholdere, kedler, ventilationskana-ler, pakninger i kedellåger og flangesamlinger m.m. Isoleringen er ofte udført med kiselgur blandet med asbest, men også isolering med næsten ren asbest kan forekomme.

I 1972 blev det forbudt at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk-, støj- og fugtisolering.

I 1980 blev det helt forbudt at bruge asbest bortset fra asbestcementprodukter som fx tagbeklædning, friktionsbelægninger, pakningsmaterialer, lejeforinger og kommutatorer.

I 1986 blev forbuddet mod brug af asbest skærpet. Undtagelse gjaldt herefter kun for asbestcementbølgeplader “B5” og “B9” og håndgods til tagdækning, bundne pakningsmaterialer, friktionsbelægninger, lejeforinger og kommutatorer.

Fra 1993 og indtil 2005 har kun ganske få typer produkter som bundne pakningsmaterialer, lejeforinger og enkelte friktionsbelægninger været undtaget fra forbuddet.

Alfix først med godkendelse

Alfix er den første danske producent af facadepuds med godkendelse efter SP Fire 105 brandtesten. Det anerkendte prøvningsinstitut SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut har således godkendt Alfix DuraPuds til udvendig facadeisolering med EPS 80F (facadeplader): • DuraPuds 830 (Fleksibel facadeklæber) - lanceres i maj 2013 • DuraPuds 810 (Fleksibel fiberpuds) • DuraPuds 804 (Fleksibel, indfarvet struktur- og filtsepuds) - lanceres i maj 2013 Alfix DuraPuds 800 serien kan naturligvis også anvendes på batts og lamel af mineraluld. 
Se merer på: www.alfix.com 

torsdag den 7. februar 2013

Asbest

Jeg vil i den kommende tid skrive et par indlæg her på bloggen, omhandlende Asbest i Murerfaget.
Jeg mener der er utrolig dårlig oplysninger i murerfaget angående dette.

De færreste murere ved der findes Asbest i fliseklæber fra 70´erne, i Betongulve, Klinkefuge osv.
Følgeskaderne af dette kan være dødelige.

Derfor vil jeg prøve at beskrive dette emme i de næste par uger.